Det grænseløse arbejdsliv

Da vi var børn var der for vores forældre en klar adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv. Det var transporten fra arbejde til hjem. Når man forlod arbejdet, så havde man lukket arkivskabet, ringbindene var sat på plads og skrivebordet ryddet. Dagens arbejde var gjort, nu var det hjemad. Det kunne være tidligt eller sent, men nu var dagens dont overstået. Under transporten gik tankerne fra arbejdspladsens opgaver til hvad der skulle ske, når man kom hjem. Måske var der tid til at læse avis eller en bog, hvis transporten foregik med bus eller tog. I vores forældres tid kunne man i bilen ikke snakke i telefon – så her kunne man høre radio eller lade tankerne vandre. Nu er der jo nok en vis ”romantisering” i ovenstående. Helt så skønt var det måske ikke. Måske tog man dokumenter, som skulle læses, med hjem. Måske var der en frustration over, at man ikke havde nået alt og var dermed nødt til at møde meget tidligt næste morgen. Måske havde man været nødt til at blive på kontoret og dermed ikke kunne deltage i et forældremøde på skolen.

Blessing in disguise
Det er jo pragtfuldt at dagens teknologi giver os mulighed for at arbejde der, hvor vi er. At vi ikke skal være bundet af fysiske rammer. Det giver os livskvalitet at kunne prioritere forældremødet, forbi vi kan afslutte og sende den vigtige rapport hjemmefra, når forældremødet er vel overstået.  Det gør os effektive, når vi kan klare nødvendige telefonsamtaler i bilen under transport. Mange af os har sågar booket telefonmøder i kalenderen i de perioder, hvor vi sidder i bilen. Vi undgår at ”spilde” tid. Men er dette en ”blessing in disguise” – en velsignelse i forklædning?

Det kan det godt være! Dem af os, som har børn, kender behovet for at sætte grænser for vores børn. Hvis du ikke selv har børn, så har du nok set forældre, som ikke satte grænser for deres børn. Men er vi selv gode nok til at sætte grænser for vores eget arbejdsliv. Risikoen er jo, at vi altid er ”on”. Vi elsker vores PC, som er always on. Skærmen slukker godt nok en gang imellem, men processoren er hele tiden tændt. Den snurrer lydløst i baggrunden. Et let tryk på musen tænder skærmen og med et millisekunds responstid er den klar igen. Er vi ved at blive lige sådan? Vi er hele tiden ”on”, processoren snurrer konstant og en enkelt impuls, så er vi klar!

Med muligheder følger ansvar
Vi fortæller vores børn: ”med muligheder følger ansvar”.  Tager vi ansvaret for vores arbejdsliv? Tager vi ansvar for den del af livet, som er ikke er arbejdsliv?

Jeg synes det er svært! Og som storbruger af laptops, tablets og smartphones så har de ikke gjort det nemmere. En god ven sagde til mig for nyligt: ”har du læst Forbandede yngel” Fantastisk bog, jeg læste den på vej til New York. Du, som rejser meget, må da få læst mange bøger?” Jeg svarede, at jeg aldrig læste bøger, når jeg fløj. Jeg brugte altid tiden til at komme til bunds i mine emails, at få svaret på alle de mails, som allerede havde ligget for længe og ventet på svar. Jeg er også medlem af klubben, som booker telefonmøder under transport. Når jeg er i en lufthavn og har ventetid, så leder jeg efter en god plads. Det er en plads, hvor der er en stikkontakt, så jeg kan recharge min laptop, mens jeg arbejder med den. Noget af det første, jeg gør om morgenen, er at checke hvilke mails, som er kommet ind i løbet af natten.

Er det godt? Er det skidt? Det er der nok ikke noget entydigt svar på. Jeg vil jo sige, at det er bedre, at jeg får klaret mine mails, når jeg er ”on the road”. Ellers skal jeg jo gøre det, når jeg kommer hjem. Nogle vil måske sige at dette er et sølle forsvar imod det faktum, at jeg er arbejdsnarkoman. Og det er der nok en flig af sandhed i.

Jeg læste for nogle år siden omkring en videnskabelig analyse af sammenligning af ”over eating” og arbejdsnarkomani. Kort fortalt var historien, at vi får et kick når vi spiser noget som er sødt eller fedt, fordi vores krop frigør et ”lykkehormon”. Årsagen til dette skal findes i en fjern fortid, hvor Homo Spapiens havde svært ved at få adgang til sukker og fedt. I vores dages findes det i rig overflod. Hvis man derfor ikke sætter grænser for sit indtag af fedt og sukker, så vil vi blive overvægtige – og er sukker og fedtafhængige.  Analysen drog så en parallel til arbejdsnarkomani. Når vi arbejder hårdt, så frigiver kroppen kortison, stresshormon. Dette kan vi også blive afhængige af. Således at hvis det mangler, vil vi føle en ubalance i kroppen, noget mangler. Kender du følgende scanarie: Du har haft en benhård uge, du har knoklet. Fredag kom du sent hjem, men du nåede alligevel at hygge dig med familien. Lørdag morgen sov I længe, hyggede jer ved morgenbordet. Men så – lørdag formiddag, føler du pludselig en vis utro i kroppen, du får en trang til lige at checke dine mails for at se, om der er noget, som haster. Det gør du – og dermed får du en skud kortison, og der er atter balance i kroppen. Kan du genkende dette? Jeg ved, at jeg kan. Jeg har aldrig fået diskuteret med en læge om ovenstående analyse holder ud fra et videnskabeligt synspunkt. Men det er jo heller ikke så vigtigt, hvis man kan genkende sig selv i scenariet. Så er det vigtige jo nok snarere at overveje, om man vil gøre noget ved det.

Let at være arbejdsnarkoman
Teknologien gør det lettere at være arbejdsnarkoman. Men det er ikke teknologiens skyld, at vi er det. Det er vores ansvar. Jeg erkender, at jeg er arbejdsnarkoman. Du har sikkert set de små annoncer, hvor Ole Michelsen udtaler ”jeg er en ædru alkoholiker”. Jeg prøver at være en ”ædru arbejdsnarkoman”. Jeg holder af at arbejde meget. Jeg holder af at være med til at skabe resultater. I vores job kræver det ofte, at vi arbejder meget for at nå de mål, som vi har sat os. Der er ikke noget galt i at arbejde meget! Hvor meget er selvsagt individuelt – det svinger fra person til person, hvornår meget arbejde er for meget.

Husk, der er en sluk-knap
Men vi må ikke bruge teknologien som undskyldning for ikke at tage ansvar for at sætte grænser for vores arbejdsliv. Husk, at der er en sluk-knap på mobilen – eller sæt den på lydløs, når du er hjemme. En ringende mobil vil afbryde enhver dyb samtale eller dit nærvær med dine børn. Der kan selvsagt være tilfælde, hvor du venter en vigtig samtale og derfor må have den ”på”. Men prøv at gøre det til undtagelsen. Husk at booke tid i din kalender til at få ordnet mails. Husk at selv ikke mails fra din chef behøver at blive besvaret indenfor 30 minutter. Sørg for at bruge teknologien, men lad ikke teknologien forbruge dig! Et rigt arbejdsliv er vigtigt, det kræver ofte mange timer. At have et arbejde, der er krævende, udfordrende og udviklende er en stor glæde, men lad ikke arbejdet forbruge dig. Jeg tror ikke på, at der findes enkle regler for at håndtere dette, men jeg er fuldstændig overbevidst om, at bevidsthed om disse udfordringer er en nødvendighed. Så vær bevidst – og sæt de grænser, der er rigtige for dig.

Denne artikel har været bragt i Dansk HR’s publikation ‘Ledelse i udvikling’, der i november 2014 udkom med temaet ‘Det grænseløse arbejdsliv’.